ŠKODA Brøndby

Servicemedarbejder/Mekanikerlærling til ŠKODA og SEAT/Cupra – Brøndby

Går du med drømmen om at blive mekaniker?

Vi søger snarest en medarbejder til vores team som går med drømmen om at blive Automekaniker. Du vil blive en del af et team med dygtige medarbejdere, hvor vores fokus - udover at have det sjovt sammen - er kvaliteten i arbejdet og den gode kundeservice, som skal leveres hver eneste gang.

Hos os vil du komme til at arbejde med nogen af branchens stærkeste brands i en forretning der er i rivende udvikling. Her prioriteres godt teamwork og fleksibilitet på tværs af alle afdelinger i huset.

I vores team har vi 2 mekanikerlærlinge og en pladesmedslærling. Vores lærlinge er, før de starter deres læreperiode, ansat i virksomheden som servicemedarbejder. Her vil du skabe kendskab og relationer til alle afdelinger og medarbejdere i virksomheden. Det er vores erfaring, at vi på denne måde får styrket medarbejderens færdigheder. Herved skaber vi grundlag for at kunne tilbyde en læreperiode med høj faglighed og selvstændighed. Fem af vores hidtidige mekanikerlærlinge er i dag fortsat ansat i virksomheden.

Bliv en del af et topmoderne bilhus

Hos Bjørn Canings Eftf. A/S gør vi meget for, at du for mulighed for at udvikle dig i dit arbejde. Både gennem nye opgaver og i takt med, at du vokser med opgaven. Vi belønner dit hårde arbejde, og tilbyder vi dig herudover en sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.

Virksomheden har eksisteret siden 1956, og har i dag 42 ansatte. I maj 2020 kunne vi udover SKODA tilføje forhandlingen og service af SEAT & Cupra. Frem imod årsskiftet 2022 vil vi bygge om og udvide vores showroom med yderligere 600 m2. En af vores andre ønsker Denne ombygning vil gøre det muligt at samle alt personale under samme tag. Det ved vi giver den bedste holdånd og dermed være udgangspunkt for et godt teamwork imellem alle afdelingerne i huset.

Vores forventninger til dig

At du er udadvendt, serviceminded og har masser af gå-på-mod. I din tilgang til arbejdet har du en udpræget ordenssans og udviser et højt serviceniveau. Du formår at arbejde selvstændigt og kan håndtere mange bolde i luften, samtidig med at du nemt indgår som en del af et team og er god til at samarbejde. Du er desuden mødestabil, fleksibel og har et naturligt flair for IT. Du skal kunne trives i en travl hverdag og i et til tider hektisk miljø med højt til loftet og en uformel tone. Desuden forventes det, at du har et højt humør og trives i en hverdag, hvor vi alle sammen kan have det godt selvom det går stærkt. Det er et krav, at du er i har gyldigt kørekort.

Vi tilbyder dig

  • Spændende og udfordrende arbejdsdage i et godt team med højt humør.
  • Et godt arbejdsmiljø med moderne faciliteter og udstyr.
  • Et tæt samarbejde med gode kollegaer på tværs af afdelingerne i huset.
  • Uddannelse indenfor vores brands
  • Sundhedssikring.
  • Løn efter kvalifikationer.

Send din ansøgning på hs@skoda-brondby.dk.

Ansøgningsfrist er den 28. maj 2020.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte servicechef Henrik Svane på hs@skoda-brondby.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.