ŠKODA Brøndby

Salgsrådgiver med stort "S" til ŠKODA og SEAT Brøndby

Betegner du dig selv som en Supersælger med stort S -  så er det lige dig vi søger. Og drømmer du om rent salgsfokus og mindre administration, så er jobbet en oplagt mulighed for dig.

Jobprofil

Du får mulighed for et job med fuldt fokus på salg og indfri salgsafdelingens forventninger til indtjening, vækst og god kundetilfredshed.

Du skal stå for at bidrage til det fælles salgsbudget mens dine kolleger supportere med alt det praktiske efter selve salget -  dvs. det administrative og leveringen af biler vil ikke være dit fokus område.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Salg af nye ŠKODA og SEAT samt handel med brugte biler i relation hertil og salg af finansiering og forsikring for disse
  • Ved god service og høj kvalitet at sikre tilfredse kunder og høj loyalitet
  • Ved godt købmandskab og helhedssyn at bidrage til optimal, langsigtet lønsomhed

Vi forventer, at du:

  • Har nogle års salgserfaring – Erfaring fra bilbranchen er en fordel, men ikke et krav
  • Er resultatorienteret og sætter alle dine ressourcer ind på at nå de satte mål
  • Er forretningsorienteret med gode personlige og faglige egenskaber, positivt livssyn, udstråling, produktinteresse, overblik og har ordenssans
  • Er selvstændig og handlekraftig i dit virke, og behersker godt købmandskab
  • Holder af at indgå i et team med god holdånd på tværs af afdelingerne

Der lægges desuden stor vægt på dine evner til at kunne fungere i et dynamisk salgsteam, hvor nøgleord som troværdighed, loyalitet og højt energiniveau vægtes meget højt.

Vi tilbyder dig:

Et udfordrende job i højt tempo og til tider hektisk miljø, hvor mulighederne for personlig udvikling på et særdeles professionelt plan er ideelle, og hvor du har mulighed for at sætte dit personlige præg på din dagligdag og fremtid.

Vi tilbyder desuden Bonusmuligheder uden loft ,  bilordning og andre fordelagtige medarbejdergoder.

Arbejdssted: 

Bjørn Canings Eftf. A/S
Vallensbækvej 5-11  
2605 Brøndby

Ansøgning:

Hvis du kunne tænke dig at blive en del af vores team, så søg venligst stillingen online via linket nedenfor. 

Ansøgningsfrist er den 27. juli 2020 vi behandler ansøgningerne løbende   

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thorstein Hastrup Jensen på telefon 4329 3370. 

Send din ansøgning til job@skoda-brondby.dk.